I løbet af første kvartal af 2020 har Stratex udarbejdet klinikkens ”2022 Ejerstrategi”. Dermed er der skabt strategiske pejlemærker for den daglige eksekvering – internt for de fire partnere samt eksternt i forhold til Kiropraktik i Centrum og klinikkens omverden.
8 ugers udviklingsforløb af ledelsen i Kiropraktik i Centrum
I 2019 ønskede de fire partnere i Kiropraktik i Centrum at styrke:
- Klinikkens strategiske retning
- En mere aktiv anvendelse af virksomhedens værdisæt
- Samarbejde og procesoptimering i en periode med vækst og opkøb af nærliggende klinik
Partnerne valgte at samarbejde med Stratex igennem et 8 ugers udviklingsforløb.
”Peter fra Stratex var hurtig til at forstå vores udfordringer og havde nogle gode værktøjer til at udfordre samt styrke vores ledelse. Det hele foregik i øjenhøjde med os fire partnere, imens klinikkens drift og opkøbet af den nærliggende klinik buldrede der ud af.” Siger Johan Hellemose, som er en af partnerne.
Partnerne har i 2020 valgt at samarbejde med Stratex omkring deres strategi frem mod 2023. Sideløbende skal Peter hjælpe med at optimere de mange processer på administrationsområdet.
Kiropraktik i Centrum er en top moderne kiropraktorklinik i hjertet af København – hvor du som patient er i centrum.
Klinikken har i en årrække haft en solid vækstkurve, som i 2019 kulminerede med et opkøb af en nærliggende klinik. I forbindelse med opkøbet så partnerne behov for at arbejde mere struktureret med strategi, ledelse og procesoptimering.